| Mini-biografi: Med Seedorff fik dansk litteratur et rigt talent, den rigeste lyriske tone siden Drachmann. Blev født i et lærerhjem i Aarhus, student 1911 og virkede som journalist her, senere i København. I 1917 ansat ved det danske gesandtskab i Petrograd, senere Skt. Petersborg, oplevede her den store revolution på nært hold. Foretog mange rejser Jorden rundt, før han bosatte sig i Tibirke. Debuterede som 24-årig med digtsamlingen Vinløv og Vedbend (1916), og gjorde allerede her et modent og verdenserfarent indtryk. Emnernes patinerede poesi medvirkede til en succes, som blev forøget ved de følgende udgivelser Hyben (1917), Fra Danmark til Dvina (1918) og Mod fremmede Stjærner (1919). Senere fulgte 12 nye samlinger, der blev godt modtaget og stadfæstede hans position som skønhedstilbeder, som brugte billeder fra både oldtidens klassikere, rokokoens strålende elegance og den robuste nutid. Seedorffs sind kunne være lystigt og vemodigt, med et temperament, der kunne svinge i alle stadier mellem ekstase og dyb resignation. Den folkelige del af Seedorffs digtning medførte en renæssance for viseformen, hvor han anslår en bramfri tone i sange som "Den er fin med Kompasset", "14 mand og Hera", "Tre Røvere fra Rold" og mange flere, som synges af hele Danmark. |
Frederiksberg Ældre Kirkegård 2004