© www.gravsted.dk 2003, 2023
| Gerda Edith Arensback Eickhoff f. Andersen  | Dansk maler Født mandag den 4. juli 1898 på Frederiksberg Død fredag den 18. maj 1979 i København |
Mini-biografi: Var datter af en stadsarkitekt, fik undervisning på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i tre år, derefter to år på Frkn. Sode og Meldahls Tegneskole og var på Kunstakademiet 1923-27. Blev gift med billedhuggeren Gottfred Eickhoff i 1927 og parret bosatte sig i Paris, hvor Gerda Eickhoff modtog to års undervisning på Academie Scandinave. Fandt sine motiver på de mange rejser parret foretog til forskellige lande som bl.a. England, Egypten, Italien, Tyrkiet og selvfølgelig Frankrig. Blandt de mange portrætter og bybilleder finder man dog også en del billeder fra danske provinsbyer. Gerda Eickhoff udstillede bl.a. på Charlottenborg, ved Ny Carlsbergfondets Jubilæumsudstilling, flere gange på Grønningen og sammen med sin mand ved Foreningen for Nutidskunst i Ålborg samt naturligvis i Paris. |

|