© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Fridtjof Hermann Rudolph Ferdinand Kaulbach  | Tysk/Dansk barneskuespiller og fototekniker Født søndag den 26. maj 1901 i München, Tyskland Død torsdag den 12. september 1968 i København |
Mini-biografi: Var søn af en kunstmaler og barnebarn af Tysklands berømte kunstmaler, professor Hermann von Kaulbach. Voksede op i Tyskland, men kom i 1913 til Danmark med sin danskfødte mor Tilly von Kaulbach, der havde optrådt i Europa som indisk tempeldanserinde. Moderen købte en villa i Nordsjælland og blev i 1915 gift med filminstruktøren George Schnéevoigt. De oprettede et filmselskab i Charlottenlund, med henblik på at skabe lødige film. Schnéevoigt var forfatter, fotograf samt instruktør, moderen spillede for det meste hovedrollen og sørgede for at sønnen også fik en større rolle. Fridtjof von Kaulbach medvirkede i stumfilm som En gartnerdreng søges, Skyggedanserinden samt Stærkere end dynamit. Var i besiddelse af et vist talent for at optræde og kom med Schnéevoigt til Nordisk Film, fik her roller i Mysteriet paa Duncan Slot og De mystiske Z-straaler. Forlod herefter filmen og arbejdede i stedet som fototekniker. |

|