Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Dansk entomolog og museumsinspektør

Født søndag den 3. marts 1833 i København
Død fredag den 19. januar 1912 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af grosserer Nicolai Jonathan Meinert, blev i 1850 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, læste derefter teologi og tog embedseksamen i 1857. Var i sin fritid ivrig insektsamler, helligede sig nu udelukkende entomologien, stærkt påvirket af professor J.C. Schiødte samt fabrikant Christian Drewsen. Frederik Meinert udgav i 1861 Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie, der skildrer de 30 danske myrearter og deres indre anatomi, forsvarede i 1863 sin afhandling Anatomia Forficularum om danske ørentvisters anatomi for en doktorgrad, studerede i året 1868-69 hos den tyske zoolog Franz von Leydig og fik i 1870 ansættelse som assistent ved Zoologisk Museum. Efterfulgte i 1885 Schiødte som inspektør og skaffede et stort, værdifuldt undersøgelsesmateriale hjem til museet fra sine mange rejser, såvel fra Danmark som udlandet. Meinert holdt forelæsninger ved Landbohøjskolen og udgav gennem årene, adskillige videnskabelige arbejder som De formeentlige Aandedraetsredskaber og deres Mundinger (Stomata) hos Slaegten Scutigera, Campodeæ, en Familie af Thysanuremes Orden samt Miastor metraloas, om nogle galmyg der formerer sig som larver, pædogenese. Udarbejdede tillige en fortegnelse over Zoologisk Museums billelarver, bygget på egne indsamlinger. Blev optaget som medlem af Videnskabernes Selskab og udnævnt til Ridder af Dannebrog samt til Dannebrogsmand.