|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Fernand Paul Achille Braudel  | Fransk forfatter, historiker og professor Født søndag den 24. august 1902 i Luméville-en-Ornois, Meuse, Lorraine, Frankrig Død onsdag den 27. november 1985 i Cluses, Haute-Savoie, Auvergne-Rhône-Alpes, Frankrig |
| Mini-biografi: Var søn af en lærer, voksede op hos sin bedstemor, kom siden til sin far i Paris, studerede latin samt græsk, tog eksamen i 1923. Begyndte at undervise, måtte afbryde for at gøre militærtjeneste i den franske Rhinhær 1925/26. Lod sig fascinere af Middelhavet og skrev en artikel om den spanske tilstedeværelse i landet i det 16. århundrede. Medvirkede i 1934 ved oprettelsen af São Paulo Universitet og tiltrådte året efter stillingen som professor i historie. Vendte 1937 tilbage til Paris, underviste på École pratique des hautes études, blev i 1939 indkaldt til militærtjeneste, året efter taget til fange og bragt til en tysk krigsfangelejr. Fernand Braudels historieforskning bygger især på disputatsen La Méditerranée et le monde méditerranéen à l'époque de Philippe II fra 1949, hvor opmærksomheden bliver rettet mod de kulturgeografiske samt institutionelle strukturer, der er rammen om menneskelig handling, men også selv er underkastet langsom historisk forandring. Braudel var redaktør af tidsskriftet Annales og fik international indflydelse på moderne historieforskning, bl.a. gennem sit andet hovedværk: Civilisation matérielle, économie et capitalisme, der i globalt perspektiv behandler Europas materielle kulturhistorie samt økonomiske historie, fra middelalderen og frem til den industrielle revolution. Modtog flere hædersbevisninger og var æresdoktor ved adskillige universiteter. |

|