|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Erik 'Eric' Rosenvinge Thürmer  | Dansk fabrikant Født fredag den 5. maj 1899 i København Død søndag den 5. februar 1961 i Usserød, Hørsholm |
| Mini-biografi: Var søn af værktøjsmager Fritz C. Thürmer, der i 1897 tog patent på en firkantet skærebakke og åbnede sin egen fabrik med fremstilling af udvendige gevind. Thürmer & Co fik succes, udtog adskillige andre patenter i Europa, bl.a. på Totan savklinger og spiralbor og deltog i år 1900 på verdensudstillingen i Paris. To sønner gik ind i firmaet, Bjørn Thürmer blev direktør for Greenfield Tap and Die, som var en gevindfabrik i Connecticut i USA, som Thürmer & Co. var medejere af, Eric Rosenvinge Thürmer blev direktør for firmaet i Danmark og overtog ejerskabet i 1942 ved faderens død. Bjørn Thürmer kom hjem og blev teknisk direktør på fabrikkerne. Firmaet beskæftigede på sit højeste mere end 500 medarbejdere i København og på to andre fabrikker på Sjælland. Eric Thürmer var en respekteret mand i branchen og påtog sig flere tillidshverv, sad bl.a. som formand for Foreningen af Grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner, der i dag indgår i Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, var næstformand for Foreningen af Grosserere i Jern- og Metalbranchen, formand for foreningens sektion for værktøj samt i flere år formand for Jern-, Metal- og Kortevarebranchens kreditorforening. Var ejer af Sophienlund Gods ved Gilleleje. |

|