Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Dansk tennisspiller, direktør og virksomhedsgrundlægger

Født onsdag den 6. maj 1896 i København
Død fredag den 28. februar 1969 i Gentofte

Mini-biografi: Var søn af en ekspeditionssekretær, blev i 1915 student fra Schneekloths Skole, fik en uddannelse i reklamebranchen og etablerede 1941: Einer Ulrichs Reklamebureau, der siden blev til Ulrich og Parrilds Reklamebureau og solgtes til et amerikansk firma, med Ulrich som meddirektør i den danske afdeling. Einer Ulrich var sportsmand, spillede fodbold i AB, siden i KB, blev 1. holdspiller også som cricket spiller i AB. Var i mere end 25 år en flittigt benyttet international fodbolddommer med tilknytning til Københavns Boldspilunion. Begyndte at spille tennis, opnåede efter sit gennembrud i 1921, at vinde 28 Danmarksmesterskaber for Hellerup Idræts Klub, spillede 182 landskampe og deltog på Davis Cupholdet 74 gange. Blev kendt i offentligheden som "Mr. Tennis", var formand for Hellerup Idræts Klubs bestyrelse, for Dansk Tennis Forbund, redaktør for forbundsbladet Tennis samt en tid kaptajn for landsholdet. Var internationalt kendt for sin store sagkundskab, fik hvervet som overdommer ved Davis Cup, som neutral opmand i større internationale stridigheder og blev leder i det internationale tennisforbund ITF. Blev optaget som medlem af All England Club, der sjældent optager udlændinge. Var far til Torben og Jørgen Ulrich, farfar til trommeslageren Lars Ulrich. Fik indstiftet Einer Ulrichs Fond, som støtter unge danske tennistalenter.