|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Edvard Hagerup Grieg  | Norsk komponist og pianist Født torsdag den 15. juni 1843 i Bergen, Norge Død onsdag den 4. september 1907 i Bergen, Norge |
| Mini-biografi: Var søn af en konsul, modtog tidligt klaverundervisning af moderen, gik efter grundskolen på Tanks videregående skole og ønskede at blive musiker. Spillede nogle af sine kompositioner på klaver for onklen, komponisten Ole Bull, der overbeviste forældrene om at sønnen skulle studere musik. Edvard Grieg begyndte 1958 på konservatoriet i Leipzig, fik under studierne et særligt venskab med danske C.F.E. Horneman, tog 1861 eksamen. Rejste hjem i 1862 og gav sin første offentlige koncert i Norge, tog i 1863 til København, interessen for folkemusik var blevet vakt, Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann var centrale i Danmark, Grieg blev smittet af landsmanden Rikard Nordraaks entusiasme for alt norsk og skrev de fire humoresker, op. 6, inspireret af norsk folkemusik. Komponerede siden musik til Bjørnstjerne Bjørnsons tekster, skrev sin berømte Klaverkoncert i a-mol op. 16 i Søllerød, udgav i 1870-25 Norske folkeviser og danse, et samarbejde med Henrik Ibsen førte til musikken til skuespillet Peer Gynt, listen over de øvrige værker er alenlang. Grieg blev udnævnt til æresdoktor ved Oxford samt Cambridges Universiteter, modtog Storkorset af St. Olavs ordenen og blev optaget som medlem af det svenske Kungliga Musikaliska Akademien. Var gift med sin kusine, koncertpianist samt sanger Nina Hagerup. |

|