| Mini-biografi: Var søn af Valdemar den Store og dennes frille, Tove. Trods sin uægteskabelige herkomst blev han opdraget som kongens søn og deltog tidligt i togter mod venderne. Ét af disse togter var han endda som ganske ung anfører for, dog med ærkebiskop Absalon som rådgiver. Christopher blev udnævnt til høvedsmand (hertug) i Slesvig, hvor han afværgede et vendisk angreb i 1171, men allerede to år senere døde han. I Knytlingesaga står der om ham: "Han var en mand af magt". |