| Mini-biografi: Kom i malerlære og derefter på Kunstakademiet 1841-48, desuden privatelev hos Martinus Rørbye. Dalsgaard var den maler, der måske mest konsekvent fulgte N.L. Høyens opfordring til at opsøge det fokelige liv, som det levedes i de mest afsides egne af landet. Tilskyndelsen blev også fulgt af Jørgen Sonne, Vermehren og Julius Exner. Dalsgaard skabte sig et navn med sine bondeinteriører med en eller flere personer. I sine gengivelser af bondestuer og landsbyværksteder, forholdt han sig som den sagligt registrerende maler, i detaljerne den mest pålidelige af samtidens danske genremalere. Nænsomheden i fortælleteknik og den koloristiske behandling, var måske hans fineste egenskaber, som også ses i flere af de mindre værdsatte sene værker. F.eks. i Ansgarbilledet - en stemningsfuld uskyld er her forenet med den naturtroskab, han aldrig slap taget i. Af Dalsgaards kendteste malerier kan nævnes: Landskab fra Limfjorden (1846), Bondedreng fra Salling med vadsæk (1847), En læsende pige fra Salling (1851), Mormoner på besøg hos en tømrer på landet (1856), Landsbysnedkeren bringer kisten til det døde barn (1857), En ung pige beder landsbyens gamle postbud besørge et brev (1858), En afsked (1860), Blicher på heden i samtale med tatere (1866) og To kvinder aflægger besøg hos landsbykunstneren (1873). |
Sorø Ny Kirkegård 2009