Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk handelsdirektør og forfatter

Født fredag den 27. september 1748 i Bergen, Norge
Død torsdag den 22. august 1822 i København

Mini-biografi: Var søn af en biskop, kom til Island 1764 og meldte sig 2 år efter som volontær. Blev 1769 assistent ved Det almindelige handelskompagni under islandske handel, udnævntes til overkøbmand i København, da handelen 1774 gik over til at blive drevet for kgl. regning. Carl Pontoppidan blev indsat som administrerende direktør 1781 for den islandsk-finmarkske afdeling ved sammenlægningen af flere handelsselskaber til den kgl. grønlandske, islandske, finmarkske og færøske handel. Sammenslutningen virkede ikke efter hensigten og ophævedes efter kun seks år. Pontoppidan blev 1785 medlem af kommissionen til undersøgelse af Islands almindelige væsen, af den islandske handels realisationskommission og blev året efter optaget som medlem af Den kgl. grønlandske handels kommission, var i året 1790-91 associeret den administrerende direktion for Den kgl. grønlandske handel. Var med til at oprette det grønlandske kreditseddelsystem og koppevaccinationskampagnerne, havde flere reformprojekter i gang som krigen 1807-14 satte en stopper for. Pontoppidan blev 1791 vicerådmand i København, tog sig af byens kommunal- og fattigvæsen og udnævntes 1804 til rådmand. Havde ved siden af disse hverv forfattervirksomhed og udgav nyttige samlingsværker som Samlinger til Handels-Magazin for Island og Det Finmarkske Magazins Samlinger. Pontoppidan fik titel af Justitsråd 1784 og blev Etatsråd 1814.