|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Chresten Andreas Olesen  | Dansk direktør, fabrikant, farmaceut og etatsråd Født fredag den 27. juni 1845 i Hjørring Død søndag den 20. juni 1920 i København |
| Mini-biografi: Var søn af en brændevinsbrænder, blev uddannet cand.pharm. i 1866, underdirektør ved Aalborg Spritfabrik 1871-78 og medejer af Roskilde Spritfabrik 1878-81. Erfarede her, hvor uøkonomisk den danske spritfabrikation var ved at være fordelt på mange små fabrikker og arbejdede stærkt for en sammenslutning. Den blev med C.F. Tietgens hjælp, virkelighed i 1881 under navnet De danske Spritfabrikker. Chresten Andreas Olesen blev dets administrerende direktør og gennemførte en modernisering af produktionen ved at samle den på få større virksomheder. Var en visionær forretningsmand, som havde en alternativ plan klar, da brændevin blev belagt med afgift og omsætningen dermed pludselig dalede, udvidede da produktionen med gær samt husholdningssprit. Var også virksom i Grosserersocietets komité 1899-1912, formand for Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation og for Nationalbankens repræsentantskab, lagte tillige et stort arbejde i Sø- og Handelsretten, Industrirådet samt adskillige kommissioner. Under verdenskrigen havde det danske samfund, i høj grad gavn af Olesens dygtighed og fremsyn. Var som industrimand og menneske præget af vestjydens grundige omtanke samt stædige energi, helt ud en gentleman og havde en patriarkalsk familiefølelse. |

|