© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Bodil Gertrud Begtrup f. Andreasen  | Dansk ambassadør og kvindesagsforkæmper Født torsdag den 12. november 1903 i Nyborg Død lørdag den 12. december 1987 i København |
Mini-biografi: Blev matematisk student fra Ålborg Katedralskole 1921, studerede kunsthistorie på Københavns Universitet, skiftede til statsvidenskabelige fag på grund af interessen for folkeret og social politik. Rejste til Geneve 1926 for at repræsentere Studenternes Folkeforbunds Union, stiftede bekendtskab med Danske Kvinders Nationalråd (DKN), blev sekretær for rådet, siden næstformand og i årene 1946-48 formand. Bodil Begtrup så det som sin fornemste opgave at arbejde for kvinders og børns vilkår i samfundet, var medlem af Mødrehjælpens Fællesråd og i DKN medstifter af Vore børns sundhed, her grundlagdes sundhedsplejerskeordningen. Blev Danmarks første kvindelige filmcensor i 1939. Bodil Begtrup blev efter 2. Verdenskrig valgt til rådgivende medlem i FN's generalforsamling, siden formand for FN's kvindekommission, var med til at sikre kvinder samme politiske rettigheder som mænd og sørge for at grønlandske kvinder fik stemmeret. Bodil Begtrup var i det hele taget foregangskvinde, blev som første kvinde 1949 valgt til ambassadør i Reykjavik og fik skabt et godt forhold mellem Island og Danmark. Blev ved hjemkomsten kontorchef i udenrigsministeriet, siden udsendt som ambassadør i henholdsvis Bern og Lissabon. Blev 1951 Ridder af Dannebrogsordenen, 1955 ridder af 1. grad, 1962 kommandør og 1973 kommandør af 1. grad. Udgav 1986 erindringerne Kvinde i et verdenssamfund. |

|