|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Anton Wilhelm Scheel  | Dansk politiker, officer, dommer og justitsminister Født lørdag den 28. december 1799 i Stavanger, Norge Død onsdag den 30. april 1879 i København |
| Mini-biografi: Var søn af en kaptajn, blev som 12årig elev på Landkadetakademiet i København, tog officerseksamen 1814, blev nr. 1 og studiekammeraten Jacob Ræder nr. 2. Anton Wilhelm Scheel blev året efter sekondløjtnant og modtog Frederik VI's Æressabel, blev i 1816 løjtnant ved livregiment til fods og gjorde i 1818 tjeneste ved den danske arme i Frankrig. Begyndte ved hjemkomsten i 1819, at læse, tog 1821 studentereksamen, derefter filosofisk og filologisk eksamen, blev 1825 cand.jur. Virkede som garnisonsauditør i København, forsvarede i 1828 en afhandling for en akademisk juridisk forskergrad, blev året efter assessor i Den Kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, blev 1836 professor ved Universitetet samt assessor i konsistorium og samme år dr. jur. med afhandlingen De publicis actionibus et inquisitionibus in causis poenalibus ex præceptis juris Danici et Norvegici, tam antiqui quam hodierni, nec non ex aliis nonnull is legibus. Blev 1839 ekstraordinær assessor i Højesteret, 1846 generalauditør for landetaterne og deputeret i Generalkommissariatskollegiet. Var 1851-55 justitsminister, 1852 kgl. kommissær ved Nationalbanken, medlem af Notabelforsamlingen samt direktør for Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse. Oprettede selv et par legater, udgav bogen Stamtavle over Familie Scheel, samt en del lovbøger. Modtog St. Olavs Ordenen, den svenske Kroneorden samt Storkorset af Dannebrog. |

|