Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk fabrikant, jernstøber, etatsråd og legatstifter

Født lørdag den 29. juli 1815 i København
Død tirsdag den 19. december 1893 i København

Mini-biografi: Kom straks efter skoletiden i lære hos faderen, der var isenkræmmer og ejer af et jernstøberi. Da faderen døde i 1837, førte Anker Heegaard sammen med en ældre bror forretningen videre og begyndte at fremstille flere produkter på støberiet. Broderen trådte ud af samarbejdet i 1847 og fabrikken kom nu til at hedde Anker Heegaards Jernstøberi. Virksomheden var i stadig vækst og Heegaard købte et lerbrænderi i Blågårdsgade samt statens fabriksanlæg i Frederiksværk, hvor der blev installeret en dampmaskine da vandkraften var lidt ustabil. Heegaard tog initiativ til at anlægge en havn på stedet, så varerne kunne fragtes til lageret i Havnegade i København. Man kunne på Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i 1872 fremvise adskillige produkter som industri- og landbrugsmaskiner samt husholdningsgenstande, bl.a. som noget nyt, emaljerede gryder. Udstillingen blev holdt i Industriens Hus som Heegaard var formand for. Var tillige medlem af bestyrelsen i Arbejderforeningen af 1860, valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation i 1868 og var i 1881 medstifter af Dansk Sparemærkekasse. Blev i 1883 udnævnt til etatsråd. Anker Heegaard har stiftet en del legater og har fået to gader opkaldt efter sig, en i København og en i Frederiksværk.