Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politimester, officer og modstandsmand

Født tirsdag den 19. februar 1895 i Havdrup, Solrød
Død lørdag den 2. december 1944 i Neuengamme, Hamborg/Hamburg, Tyskland

Mini-biografi: Voksede op i en købmandsfamilie i Ringsted, blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1914 og gik derefter militærvejen, hvor han opnåede grad af kaptajn. Da hæren blev reduceret i 1922 valgte Agersted at overgå til reserven og påbegynde et jurastudium, som han afsluttede med kandidateksamen i 1928. Havde derefter ansættelser ved politiet og anklagemyndigheden inden han i 1935 udnævntes til politimester i Aabenraa. Ved det såkaldte spadeslag i Haderslev den 8. december 1940 var Agersted leder af en større politistyrke, som med magt opløste et ulovligt nazistisk møde og anholdt 240 af deltagerne. Udnævntes i 1943 til politikommandør og designeret chef for ordenspolitiet i Jylland og på Fyn i tilfælde af, at forbindelsen til København blev afbrudt. Involverede sig tidligt i modstandsarbejdet, hvor Agersted og chefen for grænsegendarmeriet, oberst Svend Paludan-Müller især var drivkræfterne bag udpegning af pålideligt personel til en illegal bevæbnet styrke, som skulle træde i funktion ved et tysk sammenbrud eller ved krigshandlinger på dansk jord. Da det tyske politi den 26. maj 1944 slog til mod denne aktivitet ved den såkaldte politimesteraktion, blev Agersted arresteret og via Frøslevlejren deporteret til KZ-lejre i Tyskland, hvor han døde af dysenteri.