Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født torsdag den 5. august 1880 i Kolding
Død lørdag den 30. juli 1960 i København

Mini-biografi: Oprindelig fotograf, men tog tegneundervisning på Frede Aamodts Skole 1905-06. Blev elev af P.A. Schou og kom på Zahrtmanns Skole under Johan Rohde 1908. Hans udvikling blev påvirket af Aksel Jørgensen, hvis beskrivelser af mennesker fra samfundets lavere sociale lag, fik betydning for motivvalg og farver. Gennem Schou fik Wils kendskab til de franske impressionister. Havde en bred motivkreds fra datidens København, men havde også evne til i portrætter med spontane, brede penselstrøg, kontureringer og utraditionelle synsvinkler at indfange det karakteristiske hos modellen. Wils' tidlige motiver fra storbyens forlystelsesliv er malet i ekspressiv stil, med kraftige penselstrøg og mættede grønne, røde og blå farvenuancer. Motiverne var de mennesker, der færdedes i de storkøbenhavnske natbeværtninger, f.eks. Cafédans, hvori virkningen ligger dels i bevægelsen hos det dansende par, dels i roen hos parret ved cafébordet. I andre billeder fremhævede Wils med social indføling, gennem brug af suggestive, glødende farver og let melankoli, den blanding af lidenskab, angst og ulykke, der var en del af det barske miljø. Efter at være konverteret til katolicismen var det denne emnekreds og motiver fra Dyrehavsbakken, der kom til at præge hans værk. Hans landskabsbilleder er som hans øvrige produktion kendetegnet af stor enkelhed.