|
© www.gravsted.dk 2003, 2010
| Thorvald August Marinus Stauning  | Dansk politiker og statsminister Født søndag den 26. oktober 1873 i København Død søndag den 3. maj 1942 |
| Mini-biografi: Voksede op i København, i et fattigt arbejderhjem. Som 14årig kom han i lære som cigarsorterer, om aftenen fulgte han undervisning i tysk og bogholderi. Som udlært kom Stauning på cigarfabrik i Fredericia, hvor han var fagligt aktiv. 1890 kom han tilbage til København, meldte sig ind i Socialdemokratiet, blev aktiv i arbejderbevægelsen, medlem af Tobaksarbejderforbundets hovedbestyrelse og 1896-1908 formand for Cigarsorterernes Fagforening. Blev folketingskandidat i 1901 og 1906 medlem af Folketinget, hvilket han var til sin død. Var en dårlig taler, men altid velforberedt. I 1910 blev han formand for partiet. Stauning var medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1913-25, 1919-24 som formand. I 1916 kom Stauning i regeringen som kontrolminister, 1920 fik han sit gennembrud som politisk leder under Påskekrisen. I 1923 var Stauning med til at udforme programmet, der dannede grundlag for den socialdemokratiske regering og Blev statsminister. I 1925 var der arbejdskonflikter, økonomiske problemer, der kunne ikke opnås flertal for en kriseplan. Regeringen trådte tilbage og blev afløst af en venstreregering. I 1929 dannede Stauning regering med Det Radikale Venstre, under ledelse af udenrigsminister P. Munch. Staunings politiske mesterstykke var Kanslergadeforliget. Under sloganet "Stauning eller Kaos" fik partiet 46,1% af stemmerne ved valget i 1935 - det højeste nogensinde. |

|