|
© www.gravsted.dk 2003, 2010
| Martin Andersen Nexø f. Andersen  | Dansk forfatter Født lørdag den 26. juni 1869 i København Død tirsdag den 1. juni 1954 i Dresden, Tyskland |
| Mini-biografi: Blev Danmarks første politiske digter siden P. A. Heiberg. Nexø var proletariatets forkæmper. Blev vogterdreng, men var svagelig og skiftede til en skomagerlære. Var derefter murerarbejdsmand til 1891, hvor han søgte ind på højskolen i Øster Marie, og senere var to vintre på Askov. Herefter fik han stilling som lærer i Odense, fik tuberkulose og måtte søge tilbage til Askov. Om sin barndoms og ungdoms oplevelser og kampe, har han skrevet en serie på 4 bøger. Pelle Erobreren var en gribende skildring af det fattige menneskes kamp, for at skaffe det daglige brød. Den blev hans gennembrud, blev oversat til alle verdenssprog, læst af millioner i det nye Rusland efter revolutionen i 1917. Flere novellesamlinger fulgte. I 1917-21 kom så hans allermest elskede romanrække, Ditte Menneskebarn. Den blev filmatiseret af Bjarne Henning-Jensen i 1946, med Tove Maës i hovedrollen. I 1930'erne deltog Nexø stærkt i det politiske liv og gjorde flere rejser til det socialistiske "paradis" Sovjetunionen, hvor han blev fejret som proletariatets digter. Var ingenlunde ukritisk overfor de nye magthavere, ligesom han ikke havde været det overfor den danske arbejderklasse. Nexø var ikke politiker, men en stor og betydelig digter og vel den, der troede mest på kommunismens sag. |

|