|
© www.gravsted.dk 2003, 2010
| John Mogensen  | Dansk sanger og komponist m.v. Født lørdag den 5. maj 1928 i København Død søndag den 10. april 1977 i Dragør |
| Mini-biografi: Han tog klavertimer allerede i 3. klasse, og blev senere optaget i Københavns Drengekor, som han forlod som 16-årig med stemmen i overgang. Derefter havde han forskellige småjobs, inden han i 1952 blev medlem af vokalgruppen Blue Boys, hvor han sang indtil 1955. I 1956 dannede han sin egen kvartet, Four Jacks, der hittede med sange som "Mandalay" og "Åh Marie", der blev solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Turnelivet sled imidlertid og gruppen måtte opløses i 1963. Herefter stod John Mogensen på egne ben, og tog alle de hyggepianistjobs i Skandinavien, han kunne få. Han blev forvandlet fra en smuk mand, til en 100 kg tung bamse med fuldskæg og cykelstyr. Han så nu livet fra bunden, og mente samfundets top havde svigtet. Tankerne blev omformet til sange som "Der er noget galt i Danmark", "Sidder på et værtshus" og "Så længe jeg lever". Livet som solist på landevejene, og i studierne, sled på kræfterne. Og sammen med den hårde livsførelse, var det medvirkende til hans alt for tidlige død. Men mange af hans sange nyder fortsat stor popularitet, hvilket beviser at han var en ægte folkekunstner. |

|