|
© www.gravsted.dk 2003, 2010
| Jens Jørgen Enna Thorsen  | Dansk multikunstner og filminstruktør m.v. Født tirsdag den 2. februar 1932 i Holstebro Død onsdag den 15. november 2000 i Sverige |
| Mini-biografi: Faderen var læge og moderen bogbinder. Jens Jørgen Thorsen blev student fra Struer Statsgymnasium og kom på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han dog kun blev 1 år. Debuterede som maler i 1948 og 1951-56 var han kunststuderende. Samtidig med at han malede var han i murerlære. I fritiden spillede han jazz og var medstifter af Papa Bues Viking Jazzband. Fra 1954-63 var han kultur- og kunstmedarbejder på Social-Demokraten, derefter på Ekstrabladet. Sammen med Jørgen Nash boede han i Sverige, på kunstnerkollektivet Drakabygget. I 1970 lavede han sin første spillefilm Stille dage i Clichy, året efter tog han til Frankrig for at lave en Jesus-film. Den blev der protesteret voldsomt imod. Man mente det var blasfemi, så han fik ingen støtte til projektet. Thorsen fik den fuldført i 1992, men det var mildt sagt ingen succes. Skrev bl.a. Modernisme i Dansk malerkunst, var yderst intelligent og havde en omfattende viden om kunst, hvilket han viste når han optrådte på TV i sine berømte leopardbukser. Thorsens ven Bent Falbert skrev en bog om ham, med den sigende titel Provo, for det var han: slap hvide mus løs i Det Danske Akademi, blæste i politifløjte ved Folketingets åbning og brugte "en særlig legemsdel" som malerpensel. |

|