Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, husmandsfører og landstingsmand

Født onsdag den 30. september 1874 i Skovbyhuse, Gjellerup, Herning
Død onsdag den 28. oktober 1936 i København

Mini-biografi: Var søn af en husmand, fik ikke meget skolegang da familien var fattig og alle måtte hjælpe til. Jens Holdgaard lærte dog gennem sin opvækst at husmænd, for at overleve økonomisk, måtte sælge deres produkter til pæne priser og at de delte interesser med andre landmænd, en grundopfattelse, som ikke adskilte sig væsentligt fra landboforeningspolitikeren Thomas Madsen-Mygdals. Holdgaard var tilhænger af Kristelig Afholdsforening, blev 1908 valgt til formand i Ikast husmandsforening, 1913 i De sammensluttede husmandsforeninger i Ringkøbing amt og til "uofficiel" næstformand i De samvirkende jyske husmandsforeninger. Blev 1918 landstingsmedlem og 1924 folketingsmand for Det Radikale Venstre, fik stor indflydelse på udformningen og forvaltningen af 1919-jordlovene og landbrugsforliget. Holdgaard valgtes 1929 til formand for De Samvirkende Jyske Husmandsforeninger, blev 1931 landsformand og var året efter en af drivkræfterne bag husmændenes indmeldelse i Landbrugsraadet, var vicepræsident her resten af livet. Satte med sit realøkonomiske og -politiske syn, præg på husmandsbevægelsen da husmandsforeningerne og landboforeningerne, i 1933 fremsatte det fælleskrav om støtte til landbruget på ca. 200 millioner kr., som banede vej for Kanslergadeforliget. Holdgaard fik på et organisationsmøde i Odense, de frihandelsindstillede repræsentanter for det kornkøbende husmandsbrug, til at acceptere en korntold mod at husmandsbruget fik støtteordninger ved smør-, kød- og svineproduktionen.